3 lasttilfælde:

·          Lodret last

·          Vandret last på facade

·          Vandret last på gavl

Funktionskrav til Bygningsdelene:

§          Bjælkefunktion [BJF]

§          Pladefunktion [PLF]

§          Søjlefunktion [SØF]
(Trækbånd TRF)

§          Skivefunktion  [SKF]

§          Rammefunktion  [RAF]

§          Gitterfunktion [GIF]

Krav til samlingerne:

§          Tryk

§          Træk

§          Forskydning vinkelret på samlingen

§          Forskydning parallelt med samlingen

LASTARTER

= YDRE KRÆFTER (se også skitse)

Lastarterne er de ydre kræfter vore konstruktioner skal bære

Typer af last:

·          Egenlast

·          Nyttelast

·          Naturlast

Bemærk!

Påførelse af last kan udover

kræfter også være påførelse af moment

(altså kraft x arm)

Dette forekommer bl. a.ved exentricitet

af last.

Eksempelvis et skilt der hænger

som et flag på en søjle, belaster søjlen

exentrisk.

”Ting der skal læres under denne kategori”:

·          Lastberegninger

Værktøj:

·          Last – og sikkerhedsnorm (EuroCode)

·          Kataloger

·          Teknisk Ståbi m.v.

REAKTIONER

= KRÆFTER FRA UNDERSTØTNINGER

Så snart konstruktionerne er blevet belastet, vil der under understøtninger opstå modsat rettede kræfter der vil holde ligevægt med de ydre lastarter. Dette forudsætter naturligvis at konstruktionerne er stærke nok.

Typer af understøtninger:

·          Fast simpel understøtning

·          Bevægelig simpel understøtning

·          Fast indspænding 

·          (Bevægelig indspænding, elastisk m.m.)

·          Bestemmelse af om en konstruktion er statisk bestemt eller statisk ubestemt

”Ting der skal læres under denne kategori”:

·          Beregning af reaktioner

Værktøj:

·          De tre Ligevægtligninger:

o         Summen af lodrette kræfter = 0

o         Summen af vandrette kræfter = 0

o         Summen af momenter = 0

SNITKRÆFTER

= INDRE KRÆFTER

Når reaktionerne er bestemt (fra rød boks), vil konstruktionen være i ligevægt for de ydre kræfter, VEL AT MÆRKE  hvis materialet er stærkt nok. For at få belyst  disse indre kræfter  i konstruktionen tænker man sig nogle snit lagt i konstruktionen, således at den bliver delt. Herefter forsøger man at forestille sig hvilke kræfter der skal påføres i snittet for at konstruktionen stadig forbliver i ligevægt. Disse tænkte kræfter kaldes SNITKRÆFTER og det er på baggrund af disse, den egentlige dimensionering af konstruktionerne kan ske.

”Ting der skal læres under denne kategori”:

·          Dimensionering af:

o         Simple træ- og stålbjælker

o         Overslag betonbjælker

o         Søjler (centralt belastede) træ – stål

o         Overslag betonsøjler

Bemærk!

Ingen kæde er stærkere end det svageste led. Det er ikke nok at konstruktionerne hver for sig er stærke nok.

Samlingerne mellem de forskellige konstruktioner skal også dimensioneres, de kraftoverførende samlinger som kan blive udsat for trykspændinger, trækspændinger og/eller forskydningsspændinger parallelt med eller vinkelret på samlingerne.

Værktøj:

·          Beregning af Momentkurven

·          Beregning af forskydningskraftkurven

·          Dimensioneringsformler (SE VÆRKTØJSKASSEN for træ – stål)